Vort samarbejde gør at vi nu kan tilbyde et gratis parkursus til børnefamilier.

Så giv dit parforhold en god oplevelse.


PREP

På et PREP kursus fokuseres ikke kun på problemer og konflikthåndtering. Det handler også om at udvikle de gode sider ved forholdet, f.eks. ved at skabe plads til venskab, hygge og humor.

PREP-kurset forløber efter nærmere aftale, normalt over fire gange, og der sættes fokus på blandt andet: Forventninger, kommunikation, intimitet, problemløsning og tilgivelse. Formen i kurset er undervisning fra gruppelederen. Det er således ikke gruppeterapi/gruppearbejde. Ingen par skal fortælle andre kursusdeltagere om deres parforhold. Undervisningen er fælles og suppleres af opgaver, som du og din partner kan arbejde med. I tilbydes vejledning, når opgaverne gennemgås, og når I skal lære de nye måder at handle på.

Når forældre oplever, at de trives og har gode relationer til hinanden, så er de gode rollemodeller for deres børn og unge.

Næste hold PREP-kurserne holdes normalt lokalt, og ledes af certificerede PREP-gruppeledere. Det er gratis at deltage på Frøslev- og Sydvestmors- pastorats PREP-kurser.

Der startes nye hold efter behov, eller der kan henvises til andre udbydere af PREP kurser, hvor der normalt er en egenbetaling.

Koordinator for PREP kursus er: Arne Silkjær arnesilkjaer@outlook.dk  tlf. 5115 9505

 

Download pdf med flere oplysninger her

Se indlæg fra stiftsårbog 2015

 

Flere oplysninger kan hentes ved Center for familieudvikling: https://www.familieudvikling.dk/tilbud-til-par/prep-kurser/